NYHED: ASKE JACOBY & THE FRENCH CONNECTION
turnerer i Frankrig og Danmark til sommer 2020

I de senere år har Aske Jacoby spillet koncerter i Frankrig, fint dokumenteret med albummet ”Live in Paris” fra 2017. Det har udviklet sig til et tæt og frugtbart samarbejde med et band bestående af nogle af de absolut bedste franske musikere.
Aske Jacoby er utroligt glad og stolt af samarbejdet og vil derfor showcase det i Danmark, så også danskerne kan få lov at høre, hvor fedt det lyder.

Med holdet bag ”Live In Paris” tager Aske Jacoby publikum med på rejse ind i sit dragende og originale musikalske univers, han selv beskriver som “Folk/Rock with a Twist” eller “Americana from outer Space”.

Enkelthed og elegance i stærke og overraskende melodier og storytelling med stor dybde, båret af Aske Jacobys uomtvistelige musikalitet, varme stemme og sublime guitarspil i absolut international klasse. En tidløs, varm og rørende oplevelse.

Line up:
Aske Jacoby – guitar, vokal
Xavier Derouin (Stewart Copeland, Tony Allen m.fl.) – guitar
Johan Dalgaard (Camille, Johnny Halliday, Yaël Naim, Mylene Farmer m.fl.) – keyboards Laurent Vernerey (Didier Lockwood, Manu Katché, Vanessa Paradis m.fl.) – bas Raphaël Chassin (Salif Keitá, Khaled, Vanessa Paradis m.fl.) – tromme

Aske Jacoby, en af dette lands fineste guitarister, har siden 2013 helt og holdent helliget sig sin solokarriere som guitarist, sanger og sangskriver. I 2019 udkom hans ottende soloalbum med turné over hele landet efterfølgende.

A’s As Is kom på̊ gaden 1. februar og har høstet ros blandt anmeldere og publikum, og salgstallene er også̊ flotte. Det er et ægte soloalbum, kun Jacoby selv medvirker, og albummet bliver beskrevet som meditativt, helbredende, intimt og varmt.

Aske turnerer både solo og med band og altid med de bedste folk. Han spiller koncerter i Danmark, men også i Europa har publikum opdaget Aske Jacoby, og han turnerer ofte i Frankrig og Schweiz.

The Thread – Aske Jacoby & The French Connection
Live dec. 2019
Reincarnation Blues – Aske Jacoby & The French Connection
Live dec. 2019
Artist – Aske Jacoby