Livekoncert med One Love Marley Band

Reggae & Soul på CasaV58 Fredag d. 9 november kl. 21.30 efterfulgt af og Soul DJ Søren Andersen
One Love Marley Band hylder musikken, teksterne og den legendariske Roots Rock Reggae.
Bandet har gravet dybere i Marleys sangkatalog og fundet perler frem, som er med på sætlisten.
One Love Marley Band søger det originale udtryk, de autentiske riffs, sangenes signaturer og originalitet.

Mia Kamla Marie står i spidsen med sin stærke vokal. Hun fortolker sangene med kærlighed til musikken og til de budskaber, som Marleys tekster udtrykker.

Garvede og rutinerede musikere – alle med kærlighed til den oprindelige reggae, laver Danmarks første dedikerede Bob Marley hyldest orkester med stor besætning.

Bob Marleys stærke sangkatalog lever og fortjener opmærksomhed, og det er den klare vision for One Love Marley Band at bringe sangene og musikken ud på de store scener.

Orkesteret har udsendt 3 singler, der fik følgende ord med fra Gaffa: ”…. selvom der er tale om nyfortolkninger af en række af Marleys allerstørste hits, så leveres de med stor respekt for de originale værker og med et musikalsk overskud, der sikkert vil få reggaekongen til at smile ned til os fra hans himmelske hvilested i Zion.” Juni 2016 Gaffa

Efter koncert i Ålborg juni 17 har arrangøren udtalt: ”…Bandets spilleglæde og udstråling betød, at mange besøgende på fest- og oplevelsespladsen slog sig ned på de omkringliggende restauranter og cafeer, for at se og nyde den inciterende og dejlige musik. ….Bandet var således rigtigt gode til at få deres positive viberationer ud over scenekanten. ….Bandets performens og evne til at “fange” publikum med deres dejlige musik bevirkede endvidere, at der var mange, af de besøgende fredag, som også kom lørdag, på grund af One Love Marley Band.”

En gæst skrev på facebook: ”Hej. Jeg kom tilfældigt forbi igår i Aalborg og endte med at blive hele koncerten. Så fedt
et band, I har samlet. I passer flot på kulturarven fra BM, men der er også plads til at sætte jeres eget musikalske aftryk. Jeg
skyndte mig hjem og satte mine BM LPer på. Skøn overraskelse. Jeg vil følge jer og næste gang I kommer forbi det
nordjyske, tager jeg en håndfuld kammerater med. God vind fra Michael.”

Doors 20.30
koncert 21.30
Dj efter koncert
Entre på billetto 80,- følg linket
Entre i døren 100,-

'Del' eller 'synes godt om':