One Love Marley Band spiller på Voxhall til Bob Marley Birthday Celebration

One Love Marley Band er et 13 m/k højt århusiansk hyldestband for Bob Marley. Bandet består af garvede og rutinerede musikere, som spiller de velkendte Bob Marley-hits og spreder den lækre feeling med gyngende og vibrerende rytmer, den seje puls og ikke mindst de store budskaber om kærlighed, respekt og medmenneskelighed. Orkestret har udgivet tre singler, som har fået følgende ord med fra Gaffa:

”[…] selvom der er tale om nyfortolkninger af en række af Marleys allerstørste hits, så leveres de med stor respekt for de originale værker og med et musikalsk overskud, der sikkert vil få reggaekongen til at smile ned til os fra hans himmelske hvilested i Zion.”

'Del' eller 'synes godt om':