Total Hip Replacement – A New Generation !

       

 

 Total Hip Replacement er et ungt, energisk og sprudlende orkester med mere end 100 koncerter og flere udlandsrejser i bagagen. Når de spiller koncerter, er det en fest på scenen, en smittende spilleglæde og seriøse musikalske budskaber, der omfavner publikum.

Bandet nyfortolker og forener reggae, soul og funk med afrikansk highlife, inspireret af Bob Marley, The Black Seeds, Fat Freddys Drop og den moderne new zealandske reggaescene.

Det andet EP udspil fra Total Hip Replacement, ’’A New Generation’’, der udkom i foråret 2016 er produceret i samarbejde med Dennis Ahlgren, der er en af de faste kræfter bag Tina Dickow.

”A New Generation” refererer til, at den nye generation bringer noget kreativt og originalt med sig og skal have plads til at udfolde sig. Total Hip Replacement er selv en del af den nye generation og forsøger at udvikle deres musikalske kreative potentiale. Og der er også hele tiden ideer til nye sange og planer om at udgive et fuldlængde album i løbet af foråret 2017.

Bandet har et specielt forhold til Afrika og har rejst til Ghana flere gange, hvor de blandt andet har spillet på festivaler, skoler, store tv-shows og er blevet inspireret af dygtige ghanesiske musikere og deres energiske tilgang til musikken. Det næste Afrika-eventyr venter i slutningen af November 2016, hvor bandet tager på tourne i Tanzania.

Bandet er opsat på at spille mange koncerter i 2017 og stræber især efter at blive en markant del af den danske festivalsæson.

Victor West Hosbond – Vokal og Basun Andrea Maagaard– Keys
Carl West Hosbond – Guitar og kor Philip Akrofi – Bas, basun og kor Alexander Dutschke – Trommer + blæsergruppe

 

Gaffa skriver om Total Hip Replacement på Folkemødet 2016:

”Jeg hørte deres første plade for et år siden og det var bestemt lovende, men udviklingen har siden da været imponerende, og de optræder med en på et gang uhøjtideligt og respektfuldt take på de caribiske genrer i et dybt funky mixs med tekster, der rammer.”

 

youtube facebook videos spotify totalhipreplacement.dk

”A New Generation” EP 2016 Gaffa ★★★★★

Keep The Fire Alive” EP 2015 Gaffa ★★★★

 

Comments are closed.