Mzungu Kichaa

Mzungu Kichaa på tour i Danmark sensommer 2017

 

       

 

Mzungu Kichaa turnerer i Danmark med sit tanzanianske band BONGO BEAT og kan nu bookes til koncerter fra juli og frem.

Mzungu Kichaa betyder The Crazy White Man. Trods sine danske gener er han blevet én af Østafrikas store musikalske stjerner og en anerkendt pioner indenfor den såkaldte Bongo Flava – et navn for den tanzanianske hiphop og popmusik.

I 2009 udgav Mzungu Kichaa sit debutalbum “Tuko Pamoja”. Et album, der blev nomineret til Best World Album ved Danish Music Awards, og som indeholdt singlen “Jitolee”, der for alvor gjorde den hvide sanger og guitarist til en stjerne i Østafrika. En status, der blandt andet gjorde, at Mzungu Kichaa blev udvalgt som dommer i tv-programmet Bongo Star Search (Østafrikas udgave af X Factor), der rammer over 60 millioner seere.

Mzungu Kichaa er oprindeligt fra Skanderborg, men flyttede i en tidlig alder til Afrika med sin familie, hvor interessen for det store kontinents musik hurtigt blev vakt.
Han rejser til Danmark med sit band hvert år og har efterhånden opbygget en solid fan skare til koncerterne.

 

Comments are closed.