More Music har første videopremiere

Many Rivers to Cross

Mia Kamla Marie: Vocal

Kristian Lassen: Organ

All engineering and mixing: Anton Falk

Mastering: Emil Thomsen – ETMastering

Produced: Annie Grundtvig & Anton Falk

Video: Made in Aarhus

Publishing: More Music

Recorded in Rock Farm Studio 2017

© Universal Music Publishing Int – By Jimmy Cliff 1969 ©

 

Kamla Marie & I–Trio spiller Kirkekoncert

Foto: Toke Hage

Med et enkelt set-up præsenterer Kamla Marie & I–Trio Roots Reggae og fortolker evigt aktuelle sange om kærlighed, retfærdighed og fred leveret i elegante versioner af dedikerede reggae folk. Repertoiret er hentet hos Bob Marley, Jimmy Cliff, Stephen Marley samt andre kunstnere med roots-feeling og sange med noget på hjerte.

Kamla Marie: Vokal
Ole Brockmann: Bas, vokal
Casper Munkgaard: Guitar, vokal
Annie Grundtvig: Keyboard, Cajón, vokal

Sammen formår kvartetten at give sangene et nyt format og med enkelhed udtrykke og fremhæve sangenes kvalitet med fokus på de mange finesser i melodier, tekster og basgangene, der får god plads. Bob Marley var musikalsk forgangsmand og en åndelig vejleder, der gennem musik og tekster har formuleret og udtrykt grundlæggende værdier som respekt og kærlighed, lighed og medmenneskelighed, der til en hver tid har stor betydning i hele verdenen.

Teologisk set giver det mening at spille reggae i kirken, da hele Rastafari-bevægelsen kan ses som et musikalsk udtryk for den befrielse, slaverne drømte om, og som de hentede inspiration til talrige steder i Det gamle Testamente, med henvisning til udfrielsen af Ægypten og Babylon.

Foto: Toke Hage

Ny singleudgivelse 1. december

Many Rivers to Cross – Ny single fra Mia Kamla Marie

https://open.spotify.com/track/1pCxXVbsJn6c1vEltFl0g7

Many Rivers to Cross bliver nyfortolket af Mia Kamla Marie med inderlighed og en gribende nærhed. Singlen er indspillet i en helt enkel opsætning båret af bruset fra et hammond orgel spillet af Kristian Lassen. Ved flere koncerter i sommeren 2017 gjorde sangens stemning et stærkt indtryk på publikum, og det er baggrunden for at indspille sangen.

”Many Rivers to Cross, but I Can’t Seem to Find My Way Over”.

Many Rivers to Cross er en sang, som udtrykker den næsten ubærlige smerte, når livet gør allermest ondt og viser sig fra sin værste side. Når vi er helt nede at bide i gulvtæppet, og vi står på grænsen mellem liv og død og selv må gå den benhårde vej og krydse livets brusende floder. Når vi er i mørket og vi har lyst til at give op, men vælger at leve,

Mia Kamla Marie har sine egne livsfloder og har fundet livsvisdom, håb og øget bevidsthed om hendes indre kraft og værd. Hun har rejst sig fra cancer og depression og ved, at der er lys for enden af tunnelen.
Many Rivers to Cross udtrykker netop håb og vilje, når vi er sårbare og stærke på samme tid og smerten vækker den indre fighter.

”Many Rivers to Cross and it’s Only My Will, that Keeps Me Alive”

ESPICHICOQUE spiller koncert til kulturby 2017 afslutning.

Espichicoque er på scenen til TOWN PART Festival på Godsbanen, Katapultscenen kl. 20.45.

D. 9 December er dagen for afslutningen på kulturåret for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. I den forbindelse inviterer Aarhus Volume i samarbejde med Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad og Godsbanen til TOWN PART FESTIVAL på Godsbanen.

 

 

 

 

 

One Love Marley Band Koncert 24.11 på CasaV58

One Love Marley Band spiller koncert på CasaV58 fredag d. 24.11.

En hyldest til Bob Marley, musikken, teksterne og den legendariske Roots Rock Reggae

Stemning fra en mild salt havbrise, vuggende vibrationer som bølgeskvulp mod en sandstrand og varmen fra pulsens insisteren på dans og samhørighed vil strømme ud af anlægget med sange om frihed, kærlighed, tolerance og respekt.

Kamla Marie står i spidsen med sin stærke vokal. Hun fortolker sangene med kærlighed til musikken og til de budskaber, som Marleys tekster udtrykker.
Garvede og rutinerede musikere – alle med kærlighed til den oprindelige reggae, laver Danmarks første dedikerede Bob Marley hyldest orkester med stor besætning.

One Love Marley Band søger det originale udtryk, de autentiske riffs, sangenes signaturer og originalitet.

Pages:1234567»